Start af egen virksomhed

Start af egen virksomhed

Ved start af egen virksomhed, er der god hjælp at hente på http://www.100svar.dk/index-start2008.asp samt PROSA’s pjece ”Start af egen virksomhed” på http://www.prosa.dk/magazines/pdf/egen_virksomhed.pdf

CVR-nummer

Alle virksomheder skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Du skal udfylde en startblanket, som du indsender til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvorefter du får tilsendt et CVR-nummer. På indberetningssystemet www.webreg.dk kan du hente startblanketten, som er den blanket du skal udfylde og indsende for at få CVR-nummer.

Skal du føre regnskab?

JA. Alle virksomheder har pligt til at føre regnskab, men Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stiller særlige krav til virksomheder, der er etableret som selskaber.

Skal jeg vælge selskabsform?

Hvis du ønsker at stifte en virksomhed i selskabsform eller har ændringer til selskabet, foregår registreringen ved hjælp af indberetningssystemet Lynservice på www.webreg.dk. Hele stiftelsen sker online, og du skal ikke sende blanketter eller bilag. Det kræver dog, at du har en digital signatur. Den kan du også få på www.webreg.dk.

Digital signatur

Med en digital signatur kan du få adgang til sider, dokumenter og forskellig services på Internettet, som du ikke har adgang til uden digital signatur. Du kan bruge digital signatur på en lang række hjemmesider, bl.a. når du skal indberette moms, eller hvis du vil ændre adresse m.v. for virksomheden.

Den digitale signatur er gratis for virksomheder. Du kan bestille din digitale signatur ved hjælp af indberetningssystemet Ny Bruger på www.webreg.dk

Forsikring

Din virksomhed skal tegne en erhvervsansvarsforsikring med en person- og tingskadeforsikring på mindst 5 mio. dkr. Det er meget vigtigt at denne forsikring tegnes! Den koster omkring 700 – 800 dkr. pr. år. Kan tegnes hos fx Alm. Brand, Danica eller Tryg. Kontaktdata til forsikringsselskaberne kan fås ved at kontakte os på telefon 70 225 200 og spørge efter Anne.

Skat

Du skal ændre din forskudsregistrering hos skattevæsenet, og du skal overveje skattemæssige fordele og ulemper ved valg af virksomhedsform på http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1757326&vId=0, hvor der også er god hjælp at få på andre områder.

Momsindberetning/-betaling

Se http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1757326&vId=0

Interim Competence A/S   Marielundvej 17   2730 Herlev   Scandinavian Center   Margrethepladsen 3   8000 Aarhus C   Tlf. +45 70 225 200   Fax +45 70 225 201   CVR-nr. 26 65 09 92     Info